har jeg haft en tendens til at blive småforelsket i mænd, der tænder en glød i mig. Ikke en hvilken som helst glød. Gløden. Den glød, der giver mig glæde giver mig respekt og følelsen af tilhørsforhold. For mig er det dér kærligheden opstår. Dét at se, opleve og møde hinanden lige netop som vi hver især er ved at acceptere hinanden. Jeg plejer at sige jeg ønsker ikke blot at tolereres for så foretrækker jeg at være alene end at være intetsigende eller for meget eller blive båret over med noget. Tak og aldeles NEJ TAK !Tolerance er en meget underlig ting på mange forskellige måder og præmisser. Alt fra smerte til forskellig andet vi bruger vores fine sanser og sind til.

I dag blev jeg forelsket igen.
Faktisk havde jeg allerede en idé om det. Jeg kunne fra TV- og computerskærmen, interviews, radioudsendelser, vise ord mv. mærke denne mands ægthed med respekt og kærlighed for sine medmennesker – naturligvis også godt krydret med en dejlig portion humor. De senere år har denne fine herre været mest af alt været kendt for at være en ægte eventyrer eftersom han er meget berejst og begejstret for alle mennesker og steder i verden. Det under jeg ham virkelig også for. Jeg har altid selv haft ønsket og til stadighed ønsker at komme ud og rejse, opleve. Mildest talt lider jeg af Wanderlust…(definitionen herpå er et tysk-afledt ord for stærk rejselyst og trang til at udforske verden. Det beskriver en dyb længsel efter at rejse og opleve nye steder).

Det er naturligvis Morten Kirckhoff jeg taler – nærmere skriver om.
Det er ikke mange timer siden at jeg kom hjem fra hans forrygende foredrag baseret på hans bog af samme navn – og naturligvis mangt og meget af hans liv – Hvad er det bedste, der kan ske?
Rent personligt er det for mit vedkommende her de seneste knap og nap 3 måneder har det bedste helt klart været at komme til dette fine, tankevækkende (måske også tankeprovokerende) og til tider bittersøde foredrag. For som vi alle ved er livet ikke altid lige godt. Det samme ved Morten, der åbent – nærværende og vedkommende involverer os i hans helt egen Pandoras æske omkring livets mange til tider snørklede rutsjebaneture på godt og ondt. Morten perspektiverer det samtidigt med hans betragtninger, læsninger, møder med forskellige mennesker for at vise at mod og det at være modig har mange facetter. På den måde påvise at mod er mangfoldigt. Det handler mest af alt for Morten om at springe ud i det. Tage chancer i livet. Gå omveje istedet for de sædvanlige..
KÆMPE anbefalinger vil jeg give til alle Jer at tage til foredraget. Det bedste er at du kan blive klogere og mere indsigtsfuld for jeg vil mene at du ellers vil fortryde ikke at give dig selv den gave at opleve en så nærværende og K-S-Ærlig mand.

Hvem ved……………Måske jeg fortsætter dette indlæg enten mere om Morten eller andre passionerede mænd, som jeg sådan har småforelsket mig i… Det er ikke til at vide jo :))