Jeg kender en, som jeg virkelig holder usigelig meget af og som jeg vil gøre alt i verden for både at ses med og bare have det rart med. Igen. Det drejer sig om et menneske, som har virkelig været nogle af de mest brutale ting igennem i sit liv og som stadig ikke har fundet fodfæste i hvor vedkommende befinder sig nu. Vedkommende er endda klar på nu det ikke var muligt at blive boende hverken i hjemlandet, så Danmark, så Tyskland og nu Sydeuropa at muligvis meget snart at forlade det land også. Danmark var håbet og det kan jeg sandelig godt sætte mig ind i. Det ville have været det allerbedste at denne person kunne have fået opholdstilladelse til at bo her og være sammen med mig her. På den måde var der ikke behov for at bekymre sig – i hvert fald ikke på den måde det nager min sjæl. Jeg er ikke magtesløs på nogle måder. Utallige gange har jeg tilbudt min hjælp og senest for ikke så mange minutter siden. Inden det fik jeg nu af vide i morges at jeg skal leve mit liv, som jeg kan og vil. Det er bare ikke spor rart at få af vide særligt – hvilket jeg også skrev til vedkommende – at bevidne hvor svært denne har det. Jeg kan da ikke bare leve mit liv velvidende om, at den person, som jeg holder allermest af faktisk elsker ikke har det godt. At hver dag er for ham en kamp. Det kan jeg da ikke. Det at være dansk statsborger for mig betyder at jeg er EU borger. Så hvis det er han vil flytte hvor som helst i EU så kan jeg nemt og snildt komme med. Jeg ved ikke hvad og hvor han pt. tænker. Da jeg mødte ham i sin tid var han yderst behagelig og kærlig, dog endte med at blive enorm stresset. Det er der virkelig heller ikke noget at bebrejde ham for. Det er sgu synd. Det gør ondt helt inde i min sjæl, i mine knogler at han har det, som han har det. Der er også flere store ansvar, som han har og skal bære på hans – efterhånden slidte – skuldre for han er mand.
Jeg ved selv hvordan det er at være flygtning DOG ikke helt hverken som ham eller mine forældre, der er kommet hertil som +21 årige. Jeg var jo kun 3 år da det var. Det har heller ikke været nemt for mig at begå mig i dette til tider kedelige samfund.
Inden jeg flyttede for noget tid siden rendte jeg ind i mange forskellige mennesker med mange forskellige baggrunde. Det har jeg altid været meget fascineret af. Det er jeg for sin vis stadig. Det er bare sørgeligt at jeg nu kender op til flere, som virkelig ikke burde have haft lov til at træde ind i landet og fået asyl og opholdstilladelse. I hvert fald ikke i Danmark. De er så modbydelige i deres adfærd, udtalelser, meninger, holdninger mm. – Jeg får det helt dårligt bare ved at skulle skrive om dem. Eller rettere nævne dem. Meget ultra kort. Det er mennesker som disse der gør at jeg i bund og grund ikke kan finde ud af hvordan og hvorledes man vælger i Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen at tro på folk og deres sager. De, som jeg har mødt og som er således er ikke blot fra et enkelt specifikt land eller sted men mange flere. Jeg har været til flere arrangementer hvor nogle af dem har stillet sig op og fortalt om deres flugt. Der er altid mange mennesker, som sidder og græder over deres fortællinger. Jeg er ked af at skulle sige det her også – nu hvor de mennesker ikke vil lytte på mig bag skærmen – at der findes rigtig mange som i rigtig mange løgnere i mellem. Mange bliver grebet i deres løgne og udvist mens der desværre på den anden side er endnu flere, der har fået lov til at få ophold.
Det skal lige siges at jeg ikke er ude på at krænke nogle som helst. Jeg undrer og reflekterer bare meget over hvorledes tingene fungerer i det social-demokratiske Danmark. Såmænd ikke andet.
- – – Fortsættelse følger – –