SÅ nåede vi omsider til december og om under 5 uger er 2020 gået i historiebøgerne. WOW sikke en tur vi alle har været igennem på godt og mindre godt. Så mange omvendte ting at det er til at blive helt pingeling af. Det er mærkeligt ja. Der er for mig personligt også sket nogle ting, som jeg dog ikke ønsker at komme nærmere på for de er for personlige og private. Det sætter livet mere i lys end covid19 nogensinde vil være i stand til.

Anyways…… enough om det ovenstående. Det er som bekendt den fjerde fredag og det betyder at her er min 6. og sidste klumme i dette år. Jeg ved at mange er berørt af hele mink sagen dog er det ikke hvad, der berører mig. Det, der berører mig er hvordan livet og omstændighederne er herfor omkring hvad, der sker både nationalt og internationalt. Jeg har derfor denne gang skrevet om de fatale følgere, der er når der sker fundamentalisme på den ene eller anden måde.

Bemærk venligst at næste gang min klumme udkommer i 2021 er den 1. Januar ! 😀 Her vil jeg også indsætte en oversigt omkring hvornår ellers i hele 2021.

God læsning og weekend ! 😀

Fundamentalismens fjendtligt fatale følgere

EFTER 2001: Åhhhhh nej, ikke igen! Jeg orker ikke at tænke på, hvor mange gange jeg har tænkt det i frygt og forfærdelse i løbet af alle de år, omstændighederne ikke er fryd og gammen. Måske allerede fra 9/11. 11. september. Jeg har før kort skrevet om det i min klumme fra selvsamme dato i år.

Mange andres og mit eget liv ændrede sig markant derfra.

Jeg kan og vil af gode grunde ikke ytre mig på alle andres vegne, for jeg vil ikke hverken være fordomsfuld over for andre eller bedrevidende på andres vegne.

Det er på ingen måder respektabelt. Det er krysteragtigt.

JEG VIDSTE DENGANG dengang, at jeg i de farlige, konfliktfyldte eller ubehagelige situationer ikke vil være i stand til at vise tilstrækkeligt mod uden at gå med eller imod de normer, der nu var stillet op. Ikke fordi jeg var konfliktsky. Det er jeg for sin vis stadig ikke, dog var jeg noget yngre og uerfaren på det terræn til at kunne blande mig i den efterhånden stigende samfundsdebat.

Jeg var næsten færdig med gymnasiet, og selve angrebet skete, som nævnt i min tidligere klumme, samme dag samme tidspunkt hvor jeg var til hue-opmåling med min egen, min ene brors samt andre klasser.

GLÆDELIGVIS var der heller ingen reelle sociale medier til at få det hele op på en højere spids til at skabe splid.

De trykte medier, som denne avis eksisterede, ja, dog var det ikke noget, jeg på den måde magtede at følge med i. Det har faktisk ikke ændret sig ret meget siden. Ligeså snart der sker noget med “brune” mennesker, der begår noget så grufuldt, kan jeg ikke andet end at tage afstand og forfærdes af det. Tænker meget på, hvordan mit liv vil være, næste gang jeg træder ud af min hoveddør, om hvem eller hvad, der venter mig. Alt sammen “takket” være de selviske og sindssygeste fundamentalister, der absolut skal bringe os andre, uskyldige medmennesker, i deres terror uden mange af dem selv bevidner hvad de sætter ud i verden for de mange gange omkommer i angrebene eller skydes af Politiet mv., *suk*

SIDEN DEN skæbnesvangre dag i 2001, 11. september, er der blevet mere og mere blusset op omkring hele udlændingedebatten; hvem, der har ret til at være her og hvem, der skal ja undskyld udtrykket, skrubbe ud. Faktisk har det siden da været antageligt at være stram i betrækket omkring dette. Nogen vil sågar sige med god grund.

2001 er ved at være nogle år siden dog kom der et markant og kedeligt Folketingsvalg i november samme år, der gjorde at Socialdemokratiet blev vippet af pinden og i stedet kom Anders Fogh & Co. i spidsen. Hele omdrejningspunktet for at det blev en blå regering var ikke til negligere eller nærmere overse.

FØRHEN VAR det for det meste højrefløjspartierne, som altid glammede herom. Dog er det i takt med tiden kommet nærmere og nærmere midt i aksen og så også ramt venstrefløjen. Det er desværre ikke besynderligt.

Lige så længe jeg kan huske, har hele udlændingedebatten været i konstant bølgegang.

FOR MIG personligt handler det for mig ikke om hvem terroristerne er, hvad deres påklædning er eller for den sags skyld hvordan de ser ud. Fundamentalisme er for mig er hverken nogen med en kalot, turban eller tørklæde.

Det er handlingerne i sig selv, hvor andre er, hvad de sender ud, hvilken type adfærd mv.

Derfor synes jeg det er vigtigt, at egentlig fremsætte betydningen af fundamentalisme udover det, de fleste af os ved har noget med religion at gøre.

SÅ VIDT JEG VED, er der ikke særlig mange, der kender til den overførte betydning, så derfor vil jeg skrive den her.

Det er et fanatisk og yderliggående holdningsprincip, markante meninger til en bestem sag eller et bestemt problem.

Ergo: Det er ikke kun de religiøse ledere, som kan bryste sig af med at være fundamentalistiske eller få andre til at blive det.

Bare her i Danmark er der en hel del politikere, der er fundamentalistiske i deres ytringer, gøren og laden. Ja jeg ved jeg nok bliver endnu mere upopulær af det dog er jeg ikke på nogen mission om at være eller blive populær. Jeg er ude på at få mennesker i ind- og udland, nationalt og internationalt til at tænke sig meget mere om end de gør i forvejen.

JEG HAR ikke lyst til at remse det hele op kun det seneste omkring hvilke handlinger og udtalelser er fundamentalistiske;

Pernille Vermund og Nye Borgerlige, der vil hælde mere brænde på bålene ved at trykke de forbistrede tegninger. Heldigvis blev hun afvist for jeg tør ikke tænke på hvad, der ville have været sket.

Pia K. om afviste asylansøgere til Grønland – hvor skal jeg selv sende hende hen nu jeg selv er træt af hende?

Det var nogle af de få i dagens Danmark.

Som den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen udtalte i primo november, ”Jeg synes, at det er en tåbelig, fantasiløs og barnagtig provokation, hvor man leger med alle andres sikkerhed, samtidig med at man selv sidder i sit elfenbenstårn, og hvor Vermund og hendes partifæller vil være beskyttet af PET mod selv den mindste trussel” (Ritzau).

JEG HAR tænkt meget og rigtig længe – alt for meget og alt for længe: Ved at skabe frygt, udlicitere samt udstille andre mennesker er på ingen måder retfærdigt. Tilsyneladende har de ingen røst i samfundet. Endvidere med de frøer, som politikerne planter voldsomt i, særligt majoritetsbefolkningen, er blot tomhed, ligegyldighed og lukke for øjnene. De går på ingen måder ind for at finde ud af hvem disse mennesker er. Kriminel eller ej. I stedet bliver de alle skæret over én kam. Jeg har på min vej mødt en hel del, der burde være de, som endte med at blive afviste pga. deres løgne, deres adfærd mv.

DET AT politikerne bliver ved med deres xenofobiske glamme vil hverken demokrati eller fred, frihed være noget vi alle samlet kan leve side om side. Det ér grufuldt, traumatisk at i mine alt for mange år i dette land, samfund er godt og vel konstant gentagelser at finde på dagsordenen. Nærmere bestemt på hvad, der skal fokuseres på. For mig bekendt er det ikke så absurd i andre lande.

VED AT de er dristige, gør det ikke livet og tilværelsen mindre farefuld for os andre, os, som I helst så skrubbe længst ud af samfundet. Selv de velintegrerede, bare fordi vi som nogle af de nydanske politikere i jeres optik ikke helt har tilpasset os landets kultur på en (i omgivelsernes øjne) vellykket og uproblematisk måde.

I bund og grund ved I, som flere gange påvist, ikke rigtigt, hvad I selv lovgiver om og kender ikke de mennesker, som I ønsker majoritetsbefolkningen skal frygte, se ned på og holde sig langt væk fra.

Vi skæres alle som bekendt over en kam så hvorfor ikke?