• a post on my thoughts concerning this mayhem is under construction

Jeg har det ikke nemt med at skulle skrive om denne pandemi, som har lagt hele verden under sine fødder og revet sig med alt for mange menneskeliv. Det er sørgeligt.
De burde alle kunne leve i bedste velgående, være glade osv. SUK Mit hjerte bløder med hele verden og den sorg, som de mange efterladte lider under gør mig enormt ondt. Hele verden er på lav blus, alle eller nærmere langt de fleste mennesker i karantæne. De, som kommer ud har nogle masker på og andre, som jeg, handsker på, for at beskytte sig. Jeg kan af gode grunde ikke udtale mig omkring hvordan det er andre steder i verden end her i Danmark hvor jeg befinder mig.

Faktisk ved jeg heller ikke helt hvorledes det fungerer. Jeg er ikke ret meget ude i offentligheden. Jeg bor et meget få-færdet (hvis der i det hele taget er noget, der hedder det) sted med ikke så mange indbyggere. Det er faktisk rart for så er der ikke så megen risici at rende på hinanden i tide og utide. Der er skøn natur, højt til himmelen, skyerne, solen, månen og stjernerne. Det er rart at kunne bevæge sig ud i skovene, mærke vinden i blæseriets tag, der bare er med til i samklang med diverse fuglekvidder at sætte det hele mere roligt til. Det er ikke fordi os, som bor her er ligeglade eller for sin vis tager afstand. Det tror jeg egentlig på at de fleste mennesker gør et eller andet sted. Det er jo ikke til at bære alt det rædselsfulde, der sker rundt omkring. Heller ikke når det drejer sig om coronavirus.

Jeg hører rigtig meget radio til daglig. Det har jeg altid gjort. Jeg lytter mest til P4. Det er en alsidig kanal og i disse tider har de fusioneret sig med bl.a. P3. De har lavet en hel del nationale programmer med forskellige værter på kryds fra de forskellige stationer. Det er meget bredt og spændende. Faktisk ganske udmærket for der er meget interaktion med lytterne rundt omkring i landet og i verden.

—- – – – Fortsættelse følger… – – – —-