Nogle gange er det rart med isolation. Det at være isoleret. Så er der ikke så meget andet larm end det man har i hovedet og sindet, der nogle gange bare kan skrige en i sjælen. Nogle gange er den så gennemtrængende særligt når man som jeg har gjort noget enormt dumt og bare gerne vil have tilgivelse og et praj om at selvom jeg har dummet mig er jeg vellidt, holdt af. Jeg er for sin vis bange. Jeg kan ikke selv kontrollere det længere. Jeg har derfor sat det hele over til en højere magt. Magten, det hele drejer sig om nemlig Jesus Kristus.
Det er derfor jeg her til aften er kommet ud blandt andre folks larm. En aften på det velkendte stamsted hvis man kan sige det på Studenterhuset. Jeg kan høre folk for koncertsalen er ved at være godt fyldt op med alverdens slags mennesker. De forstår dog alle dansk. De er her af samme grund som jeg selv. Thomas Buttenschøn. Den karismatiske sanger og sangskriver med rødderne i udseende og smil fra Zambia. Hold. Dog. Nu. Op. Der er godt nok mange mennesker. Et eller andet sted er det godt for så får jeg ikke lov at tænke så meget men på den anden side har jeg bare lyst til at være hjemme. I isolationen. Dog ikke fængslet af tanker og bebrejdelser om hvor dum jeg er. Jeg har lyst til at være hjemme. I armene på dig. I din omfavnelse. I dit nærvær og kys. Dine drillerier. Dine historier om den nok til tider forvirrende uvirkelige virkelighed. Det kan jeg bare desværre ikke lige nu og her. Istedet må jeg væbne mig med tålmodighed. Jeg må få nydt aftenen, sidde her på gulvet og om lidt lytte til Thomas Buttenschøn sammen med de hundredevis af andre og så slukke mine tanker ved at drikke det vand, jeg som tidligere frivillig lige før fik lov at smutte i baren at hente med mange isterninger. Ligeså mange jeg vil. De smelter dog lige om lidt ved jeg. Nu tilbage til larmen. De går igang om snart. Kun få kender jeg og har fået hilst på deriblandt den gode studenterpræst. Han er mægtig rar. Billeder og indtryk vil forekomme senere. Lige nu er det bare larm. På den onsdag vi er halvvejs gennem ugens stress af alverden med studier, bøger, projekter, arbejder, relationer, mad, børn, forældre osv osv