Nøjj hvor er jeg glad ! 😀
HELT EKSKLUSIVT har jeg 4 klummer i denne januar måneds NORDJYSKE STIFTSTIDENDE; 1., 16. , 24. og sidst dog ikke mindst den 29. hehehe jeg er meget stolt og ydmyg over det.
Da jeg var lidt vred sidste år mht. de forskellige lovforslag og diverse andet, tilbage i oktober og december på en masse kedelige politikere og dansk politik, har jeg på trods af det valgt at spille klaveret med andre melodier i år. Jeg håber det uanset hvad kan gøre folk mere betænksomme og glade.
Jeg har lovet mig selv …
(UD)DANNELSE: I år vil jeg lægge vægt på at prioritere de gode, rare, blide, kærlige, sjove, forbavsende tanker og refleksioner omkring mine oplevelser og erfaringer.
Jeg må dog sige med alt det, som sker omkring mig i ind- og udland, så er det altså lidt svært at holde fanen ved alt det gode.
Det skal lige siges, at jeg ikke har tænkt mig at vifte med det hvide flag, for så på den måde at give op.
JEG VIL give det et forsøg. Bare et enkelt og se, hvad det ender ud i, samt se, om jeg ikke kan finde flere røde tråde rundt omkring i dagligdagen til kommende skriblerier fra min side.
Jeg orker nemlig ikke længere være rasende, for uanset hvad, kan jeg desværre ikke gøre ret meget ved problematikkerne, samt det andet gøgl, der findes.
Desværre bunder det også ud i, at mange tror så automatisk, at jeg altid er vred, når jeg ytrer min vrede.
JEG STÅR her nu igen. Jeg har stået her en hel del gange. Ved en skillevej i livet, i tilværelsen.
Allermest fra da jeg besluttede mig, at jeg ville flytte hjemmefra. Det er ikke lige det første, som de fleste etniske unge tænker på eller overvejer, når de er fyldt 20 år.
De fleste flytter hjemmefra i forbindelse med universitetsstudium – hvis det i så fald er i en anden by – og ellers ægteskab.
Ingen af delene var dengang aktuelle for mit vedkommende. Mange troede dengang, at jeg havde vanæret mine forældre. Det er heldigvis aldrig nogensinde sket og vil heller aldrig nogensinde ske.
JEG VAR blevet færdig med gymnasiet om sommeren og var begyndt at finde ud af, hvad jeg egentlig allerhelst ville.
Karaktergennemsnit og gå-på-mod til at læse medicin havde jeg ikke noget af. Desuden er jeg sproglig student, dog med biologi på højt niveau (A) for ”tænk nu hvis”.
Tænk hvis jeg nu havde gået den vej med at supplere matematik, fysik, kemi og så kunne sige mindst ti år efter, at jeg er M.D. (Medicinæ Doktor) og ved at specialisere mig. Det ville være i enten kardiologi [hjertesygdomme], dermatologi [hudsygdomme] eller sidst men ikke mindst pediatrician, dvs. børnelæge.
LIGE NETOP lægefaget og dets uendelige fascinerende muligheder for bl.a. at udforske og forstå livets gang og hjælpe diverse mennesker i alle aldersgrupper i vej.
Det var et ønske, som jeg havde, fra jeg var kun fire år. Den stoppede så noget brat og kedeligt, da jeg var 12 år og skulle til paraply vaccinationen.
Min egen læge forskrækkede mig, og jeg fik det så dårligt, at min tillid til læger blev noget svækket. Helt brat og uden videre.
TIT OG ofte tænker jeg, at hvis den dame alligevel havde holdt sin del af aftalen, som jeg bad hende om,inden hun stak den nål i mig, var jeg et helt andet sted i mit liv nu. Var det virkelig så meget at bede om at få talt ned fra 3 til 0, inden hun stak nålen ind?
JEG KAN huske det, som var det sket for lidt siden. Jeg blev så forskrækket, at jeg løb ud og ned ad gangen med min mor i hælene. Jeg græd virkelig meget den dag.
Det var en meget kedelig og skæbnesvanger dag, som kom til at betyde noget for godt og vel hele min eksistens. Alt det, som jeg havde ønsket fra jeg var helt lille. Grunden til, at jeg gerne ville være læge, var, at jeg først og fremmest ville redde verden. Ambitiøst, ja. Naivt måske, jeg var trods alt kun et barn med manglende erfaring omkring det helt store i livet.
HELE DEN kedelige oplevelse hos lægen antændte endnu mere en anden flamme i mig og min nysgerrighed omkring menneskets tankemønstre, adfærd, det sagte og usagte, hvordan mennesket så ellers hænger sammen med det samfund, det bor i.
Min mor havde nogle spændende psykologi- og socialpædagogikbøger, som jeg har læst så mange gange, at jeg egentlig ikke har det reelle tal på, hvor mange gange, jeg efterhånden kom op på.
Jeg vidste bare, at jeg ville have mere end det.
LIGE SÅ hurtigt samfundet ændrer sig, gør mennesket det også, fordi det hele tiden skal være parat til at tilpasse sig, hvad der gør, at nogen mennesker følger med forandringerne, mens andre ikke kan, vil, gør eller noget helt tyvende.
Flammen i mig blev endnu mere blusset op, da jeg i forvejen – eller nærmere altid -, har været fascineret af at betragte andre mennesker. Møde dem, hvor de er i deres liv, tale med dem omkring valg og fravalg o.m.a.
Nysgerrigheden omkring, hvordan det kan være, at man vælger at påklæde sig på en bestemt måde, for hvad siger det om menneskers identiteter og deres personlige liv. Hvilke forklaringer ligger der til grund.
JEG GIK længe, rigtig længe og tænkte, at der må være en eller anden videnskab, som både undersøger, analyserer og forklarer sådanne nogle fænomener i forskellige niveauer, såsom individ/personlige, samfundsmæssige og ikke mindst på det globale niveau.
Søgemaskinen Google var ikke til megen hjælp dengang og ikke så omfangsrig, som vi efterhånden kender det i dag.
Dengang fandtes, så vidt jeg husker, Google Scholar heller ikke.
EN RUM tid efter var der en veninde, som ville læse sociologi.
Jeg havde ingen idé omkring, hvad det egentlig var, og hun var ikke særlig god til at forklare mig det. I stedet gav hun mig en hel masse papirer herom, og jeg gik fluks i gang med at læse dem.
Det eneste, jeg kunne konstatere, var, at det lige netop var dét, som jeg havde udforsket, uden at vide hvad det egentlig var for en størrelse eller videnskab: sociologi.
Derfra fandt jeg så ud af, hvilke krav, der dengang var til at læse uddannelsen, enten i Aalborg eller København.
Jeg skyndte mig at supplere fag som matematik, samfundsfag og datalogi for at kunne optages. Jeg har sidenhen tilladt mig at sige følgende:
Alle begår sociologi vel at mærke, uden at vide det.
SÅ NU ved jeg, hvad det er for en størrelse. Sådan cirka.
Jeg vil mene, at ingen sociologer sådan helt kan sige, at de ved hvad alt i sociologien er.
Det er i egentligste forstand omfangsrigt. Det samme med medicin og læger.
KORT FORTALT vil jeg lige skitsere, hvad det er. Sociologi er et spændende og oplysende felt, der analyserer og forklarer vigtige forhold i vores personlige liv, vores samfund og verden.
Ved det personlige liv undersøger sociologien de sociale årsager og konsekvenser af ting som parforhold, race- og kønsidentitet, familiekonflikt, afvigende adfærd, aldring og religiøs tro og meget, meget andet.
Ved det samfundsmæssige niveau undersøger og forklarer sociologien forhold som kriminalitet, lovgivning, lighed, ulighed arbejde, fordomme, diskrimination, uddannelse, sociale bevægelser og meget, meget andet.
På globalt plan studerer sociologien fænomener såsom demografi, befolkningsvækst, integration, migration, krig og fred og meget, meget andet.
DA JEG læste, var der mange, der spurgte mig, hvad der er med det der sociologi og jeg.
Dertil plejede jeg at svare; Det er en kærlighedsaffære, som ingen ende vil tage, og som jeg bliver nyforelsket i på ny hver dag.
Enten er sociologien skabt for jeg eller er jeg skabt for sociologien. Sådan har jeg det stadigvæk, trods det, at mennesker på de forskellige ovenstående niveauer fra tid til anden kan gøre mig en anelse skuffet og bims.
De kan samtidig også gøre mig glad og tilfreds med tankerne omkring, at i alt fald er vi alle mennesker af kød og blod.
Så når jeg bliver adspurgt, hvad en sociolog laver, svarer jeg: alt udover at skære i andre mennesker.
Dertil rynker deres søde næser og smukke ansigter, og ser helt undrende ud. Så siger jeg, altså ikke det, som kirurger laver.
DÉT AT være i NORDJYSKE’s stab og skrive mine refleksioner ud fra forskellige oplevelser og erfaringer med en masse sociologiske krydderier er en sand velsignelse og berigelse i mit liv. Dét er også sociologi.
Trods det, at jeg er væsentlig meget ældre nu, i forhold til hele vaccinationsepisoden og med en hel masse oplevelser, erfaringer i livet mv. rigere, er mit allerstørste ønske stadig at redde verden. Jeg har meget mere at lære, opleve og erfare i livet, men det vil aldrig være med til, at jeg vil være foruden at opnå mit barnesinds ønske.