Så er jeg på banen igen. De tanker jeg havde gjort mig til seneste klumme (13.3) kunne jeg ikke bare slippe igen for motoren [hjernen] bare kørte derudaf omkring det. Det, at jeg stadig manglede at få sat mere fokus på tingene for at få de, der læser den til virkelig at forstå hvad jeg helt præcist mener. Derfor denne klumme nu i dag. Jeg er som altid glad for at høre fra folk, der har læst eller vil læse noget af det, som jeg pryder hverdagens små reflekteringer med eller hvad de har tænkt sig at gå i sømmene med. Det sker bare ikke så tit desværre. Og slet ikke fra Nordjydere eller læsere af avisen. Fair nok. Folk må selv bestemme.

Anyways… ha en dejlig uge 13. og nyd det for alvor er godt og vel forår – i særdeleshed herligt ved at nyde solen, vinden, blæsten samt de lysere tider 😀 på alle livets fronter.

/S

Det handler ikke ret meget om racisme

ISLAMOFOBI: Lad os få svesken på disken og tale højt om det, det virkelig handler om.

I seneste klumme (13.3.) skrev jeg om, hvordan den diskrete racisme findes, og hvordan jeg er udsat for den.

Det er faktisk på ugebasis, det sker. Nogle gange først opdaget ved at se i bagklogskabens skarpe skær.

Det er ikke altid til at vide, for det kan have at gøre med bagatelgrænser omkring gentagelser af ligegyldigheder.

En del gange har jeg før skrevet netop om racisme. Det kan tydeligt ses ved mit festfyrværkerier af klummer og kronikker i tidens løb. Særligt det at være bosiddende i Nordjylland samt være fast samfundsrevser i NORDJYSKE Stiftstidende.

SOM JEG skrev senest, mener jeg det, at mange undskylder på andres vegne, har alt gøre med dem selv og deres syn på verden, deres medmennesker mv.

Jeg har tænkt tanken videre, så derfor fortsætter jeg i det spor. Jeg håber, at selerne er spændt fast for nu vil jeg køre derudaf.

Jeg vil dog først lige sige, at jeg egentlig havde troet, at i forbindelse med seneste klumme ville få nogle kedelige bemærkninger, særligt fra dem, som åbenlyst i mange år har givet ekstremt udtryk i deres foragt for ”sådan nogen som mig”. Det kom ikke. Mærkeligt nok.

JEG HAR også i mine videre tanker tænkt meget over fordomme. Sådan helt og aldeles ene og generelt.

Jeg ved ikke, hvor mange mennesker, der egentlig er opmærksom på, hvorvidt der faktisk findes flere former for fordomme. Ligeså alt og alle i verden er der sin i egentligste forstand også en forside og bagside ved fordomme. Sagt med andre en positiv og negativ side. Det vil jeg hellere end gerne beskrive.

POSITIVE fordomme er bl.a. en reaktion på en eller flere negative fordomme. Lidt når den, man har de negative fordomme over for, enten ytrer eller tænker, ”hvad havde du forventet?” – her kan det passende tages omkring det forgangne diskret racisme.

Personen med fordomme har måske en idé om, at alle mennesker med et vist udseende eller en påklædning er en bestemt type.

Derfra tænker man automatisk, at vedkommende snakker, interagerer mv. på en bestemt måde. Det er for det meste ikke altid tilfældet. Og så kan jeg blot henvende til min klumme (16.1.) om at alle begår sociologi vel og mærke uden at vide det.

I sociologien har vi den fine term stigma udviklet af den canadiske sociolog, der personligt for mig er en af de allerbedste, Erving Goffman (1922-82) i 1970’erne.

Stigma beskriver i sin enkelt følgende, situationen for det individ, der er diskvalificeret fra fuld social accept. Erving Goffman beskrev de tre vigtigste typer af stigma således:

– Stigma forbundet med psykisk sygdom.

– Stigma forbundet med fysisk deformation.

– Stigma knyttet til identifikation med en bestemt race, etnicitet, religion, ideologi etc.

Ofte baseret på enten negative oplevelser eller vigtigst af al uvidenhed, da det ligger meget tæt op ad fordomme.

Jeg vil lige pointere endnu engang, at det med uvidenhed kan ikke bruges om og om igen som undskyldning. Punktum.

POSITIVE fordomme kan også være kommet ud af positive oplevelser, der gør, at alle erfaringer – om noget eller nogen bestemt – altid er godt.

Nu bor jeg på landet, og jeg har indtil for nylig kun oplevet den gode side af, at bo på landet.

Her er folk glade, nysgerrige og oprigtigt interesserede i forhold til, hvis vi var inde i Aalborg.

Det har jeg nu erfaret, at det i takt med covid-19’s indtræden gør, at mange er begyndt at tage meget afstand, ikke hilser tilbage med et smil på gåturene, ikke er så snakkesalige mere.

ALT I ALT er det vigtigt at huske, at den forestilling eller betragtning, vi har om andre, gør, at folk ikke anses for det , om de helt autentisk er nu andre har deres fordomme omkring om dem og alle andre.

Vi må også huske, at det, vi genkender i andre, er egentlig os selv, om det så er det positive, glædelige eller negative, pessimistiske.

PERSONLIGT mener jeg, at undren og nysgerrighed kan for det meste være en modsætning til mistro.

Mistro leder nemt til fordomme for ”alle derfra gør de ting på en bestemt måde, og derfor vil jeg ikke have noget med dem at gøre for de er alle farlige”.

Her mener jeg ikke et bestemt befolkningsgruppe, for det kan ligeså godt være det er om en redaktion på en avis såsom denne, NORDJYSKE Stiftstidende.

PÅ DET helt lavpraktiske plan mener jeg den sunde nysgerrighed, ikke den der konstant udspørgende, der minder mere om et forhør i retten eller ved Politiet. Spørg dog, acceptér, respektér. Privatlivet skal for alles skyld og Gud Allah respekteres, uanset hvem man er og hvor man kommer fra. Med mindre et andet menneske har valgt at dele det private anliggende i deres liv, er det på ingen måder dit bord.

NÅR MANGE, inklusive de toneangivend, folkevalgte politiker, står frem og udpeger visse befolkningsgrupper i samfundet, er det alt andet end usædvanligt, at mange enten styrkes i deres egne holdninger eller får samme holdninger, der ses for at være den eneste rigtige nemlig at kværulere. Ikke om hvad som ikke om hvem som helst, men om hvor meget de egentlig foragter muslimer og islam.

I BUND og grund handler det om islamofobi og ikke ret meget om racisme i Danmark.

Det er bare betydeligt meget nemmere at undlade at snakke om elefanten i rummet, når det eneste, der kan påpeges, er alle de fejl og mangler, der findes. Fejl og mangler både inden for væremåde, adfærd, meninger, påklædning mv.

SÅ NU har jeg lagt svesken på disken. Gjorde det ondt?

Jeg synes egentlig, at det er synd, bare det, at vi alle er godt og vel kommet til verden af vores forældre på samme måde. Dog er lighed og frihed ikke noget, som alle må eller kan få som basale levekår.

Så når der sker noget så forfærdeligt rundt omkring i forskellige lande, går det ud på at overleve fra krig, borgerkrig, terror, forfølgelse samt tusindvis af andre årsager. Nogle gange ender de mennesker, som min familie og jeg, at deres skæbne bringer dem efter en længere flugt til Danmark.