Endnu en. Jeg har ikke så meget andet at sige end at fotoet af naturen er også mit 🙂 Den rare Ove Nørhave, debatredaktøren, mente det vil pryde min klumme så hermed.

Nyd den og send endelig feedback, tak !
God weekend,
/S

Uvidenhedens uintelligente uinteressante udvikling

INTEGRATION: Så er jeg tilbage igen. For en kort bemærkning, inden jeg lige går lidt i hi uden alt for mange tanker om tilværelsen og dens mangfoldigheds-artet cirkus. Sagt med andre ord; begivenheder, der er indviklede og eller forvirrende. Rund-forvirret på nordjysk.

16.1. ERKLÆREDE jeg højtideligt i min klumme, at jeg i år, efter bedste evne, simpelthen vil yde mit ypperste for, at der fremover ene og aldeles fokuseres på det positive.

Egentlig er det gået meget godt med de nu i alt (hold nu fast) syv klummer i januar og februar. Jeg vil stadig fokusere på det positive; dog denne gang med et skævere, nuanceret billede.

JEG VED ikke, hvor manges næse det er gået forbi, at jeg har været i dette forjættede land i adskillige år. Fra jeg var tre år. Så er det endnu engang på plads. Det er vigtigt at betone for hvad jeg vil formidle viderefrem i denne klumme (og ellers generelt).

SÅ LÆNGE jeg kan huske det, har jeg fået fortalt, at jeg enten skal pakke mine ting og skride hjem til mit eget land eller ikke skal tage det, som andre mener, så højtideligt, når det handler om det negative og pessimistiske syn over for sådan nogen som mig. Begge dele er egentlig ejendommeligt, hvilket jeg kommer tilbage til. Heldigvis er jeg for det meste blevet mødt af en helt tredje bølge af mennesker. Deres tilgang er navnlig baseret på respekt, anerkendelse, rummelighed og tillid. Hurra, gudskelov og glædeligvis for det.

DET TIT at have fået af vide, at jeg ikke skal tage tingene så højtideligt baserer sig for meget (eller faktisk ene og aldeles) på dårlige undskyldninger. Hvad mener jeg med det? At sige de kedelige vendinger, der er nemme at hive frem for enhver, de er bare uvidende, for de ved ikke bedre, eller de lider af berøringsangst.

Uvidenhed og berøringsangst er et meget udbredt fænomen i samfundet. For mit vedkommende er det efterhånden ubærligt.

DESUDEN: Sig mig lige én gang for alle, nu dette spørgsmål dirrer i mit sind:

Er undskyldningerne et udtryk for, at våbendragerne [personer, der taler på de ”uvidendes” vegne] i mere eller mindre grad har samme holdinger og eller grundholdning?

Personligt synes jeg baseret på erfaringer/oplevelser følgende: At de så rent faktisk også redder sig selv ved at gøre det forsvarligt at have sådanne nogle grundholdninger, for så har de netop ytret deres egne bagtanker ved hjælp af andre. Det er alt andet end glædeligt og befordrende samt sidst men ikke mindst tvesindet.

DET, DER ellers er ejendommeligt, er, at jeg ifølge nogen er hadefuld, fordi jeg italesætter ting, som jeg savner menneskene imellem både ude i den virkelige verden med eller uden værnemidler og ellers online.

UDBREDELSEN er stor af denne kedelige og farveløse forventning fra mange, at vi, som kommer hertil skal assimileres. Dog skal I de omtalte, de hellige, vel ikke ”belæres” eller ”doceres”, for det er os andre, der er kommet hertil: Vi må på ingen måder – i hvert fald ikke særlig tit korrigere en fejlagtig opfattelse hos nogen eller om noget.

I, de hellige, tager det alt for tit, som om vi siger eller gør det på en nedladende eller agiterende måde. De skydes alligevel ned i flæng med hele udgangspunktet for denne klumme nemlig de efterhånden misbrugte undskyldninger omkring uvidenhed. Suk!

ALT DETTE kaldes sjovt nok diskret racisme. Tro det eller ej. Det er ikke til at feje under gulvtæppet eller i havens jordbunke for at undlade at berøre det eller snakke om det. På en ordentlig og sober måde. Det er åbenlyst bedre ikke at snakke om elefanten i rummet for så sker der heller ikke ballade.Ha ha ha! Nåh nej næh. Så skal nogen mennesker ikke undre sig over radikalisering, kriminalitet og værre end det.

LIGE LIDT mere stof til de små grå; hvordan kan vi mennesker – bare her i Danmark – kunne leve side om side når, der tilsyneladende kun er majoritetsbefolkningen, der har første ret til at sætte det på dagsorden, som de mener er det mest rigtige? Ja ja, tænker du, at det skal der ikke være andre, for så bliver det hele islamiseret og alle de andre åndssvage og ikke mindst forældede undskyldninger.

For hvordan skal vi væk fra alt den åbenlyse utopi, når der ingen udvikling sker i nogen menneskers tankegang, grundholdninger m.v.?

Uvidenheden er mere interessant for nogen end det at møde og anerkende de mennesker, som de møder på deres vej. Det er for mig uinteressant og usmageligt.

NÅR SÅDAN nogen som mig så skal gøre alt for at blive integreret [hvilket er nævnt uendelig mange gange før, at jeg er] i samfundet, hvorfor kan de, der stadig mener alt, det nævnte og flere til, ikke gøre det samme, og så at vi lever i et mere rummeligt, tolerant og inkluderende samfund.

Det handler om ikke at ignorere [eller som nogen siger om de uvidende overser] os andre.

JEG KAN egentlig skrive flere spalter om dette dog magter jeg det ikke for det er ikke befordrende for mit velbefindende når det tydeligvis stadig er en kamp. En kamp, for hvem der har størst betydning af mennesker, oplevelser, ord, tanker mv. Og så den største i den nordjyskes verdensklasse: Samira, hvorfor tror du hele verden er imod dig!?Ha!

Som jeg plejer at svare: Jeg kender ikke engang hele min familie personligt for at sige hele verden er imod mig.

Det er sjovt, at det altid er verden eller Danmark, der er for mange er gået i lave. Det mener jeg ikke. Jeg mener skam, at det er menneskene i de forskellige steder.

VERDEN ER stillestående. Mere end nogensinde. Hvis vi så behandler hinanden ligeværdigt med respekt i højsædet, kan stilheden være med til at frembringe fred og fordragelighed mellem alle. Også jeg og mine næste; naboer, andre mennesker og mange flere. Det starter med os selv. Med mig selv.

MEN PÅ den anden side gør det desværre ikke tingene mere normaliserende, når folkevalgte toneangivende politikere (fra forskellige sider og med forskellige etniciteter) ikke engang ved hvad integration er og derfor konstant påpeger, at den er fejlet.

Jeg synes personligt, at der hvor der størst er fejlet, er, hvordan pengene bruges.

Når der bliver brugt 1 kr. på diverse ting på udlændinge og integrationsområdet bliver alt for mange oprevet, og så skal jeg love for, at der kommer en masse frustrationer omkring, hvordan de ellers kunne bruges pengene. Nemlig på majoritetsbefolkningens egne såsom hjemløse.
Ak ja.