Alt godt har som bekendt en ende og det er hvad denne klumme skildrer:
Lidt et vemodigt dog velment klumme fra min side omkring mit langt om længe afsked med Nordjylland efter at have boet her i en hel del år. Jeg skrev den tilbage i februar måned og det er nu blevet den rette tid til at få den trykt. Det skal dog så lige siges, at jeg har ingen intentioner med at stoppe med at skrive klummer og kronikker for NORDJYSKE Stiftstidende trods jeg ikke længere er bosat i Region Nordjylland. Som jeg skriver i denne og flere foregående har det været noget af en rutschebanetur med mange bump på vejen. Fred være med det da det alt sammen har været med til at gøre mig og mit sind robust og mere i balance med mig selv.
Der har naturligvis også været en hel masse gode oplevelser og der er nogle mennesker, som jeg ved altid vil være mine bedste venner, faktisk mine alletiders yndlingsdanskere. Den ene er nævnt i klummen så hvis du læser den finder du hurtigt ud af hvem 😀 Anywho… Tak for nu og så må vi se hvad de næste bidrag fra min side vil byde på af reflektioner og tanker omkring forskellige oplevelser og erfaringer krydret med sociologiske teorier både kendte og selvopfundne :))))

Alt godt herfra !

Smil fra Samira

Lev livet med kærlighed

NORDJYLLAND: Så kom den. Opsigelsesvarslet fra min udlejer.

Jeg er ikke altid blevet helt retfærdigt behandlet af ham og hans sjove facon at klare forskelligt på.

Det har været med til at gøre, at jeg ikke lige altid har følt mig særlig velkommen, når ham og mutter har været hjemme. Eller ikke hjemme.

DET MED at opsiges til foråret 2021 var skam aftalt, da jeg flyttede ind for knap tre år siden.

Da jeg så stille og roligt fortalte ham nogle meget private ting, der gør, at lige det med at flytte ikke er noget, som jeg sådan kan tage stilling til.

Det er han såmænd ligeglad med, for ham og mutter skal overtage ejendommen nu. De sælger deres eget hus til deres ældste søn.

EFTERSOM det par ikke er det mest populære par i byen, kaldes manden for lillekongen.

Det grinte jeg af, da jeg de første gang hørte om det. Alle i byen ved og kender ham på den måde. Dengang havde jeg ikke rigtig nogen anelse om det passer.

Hvad har jeg dog ikke hørt andet end sådan halvkritiske bemærkninger om ham!?

JEG MÅ dog kedeligt erkende, at det kan jeg nu også skrive under på det med alle dem, der fortalte mig om det. Kendt og berygtet. På en dårlig måde.

Egentlig bliver det også rart, for så slipper jeg for den frustration og rastløshed, som det har været at bo nedenunder mine overboere og deres hensynsløse og dumdristige opførsel.

Alt fra at storme op og ned af trapperne. Endvidere sammen med deres gulv og mit loft trænger til en ordentlig omgang renovering. De mindst 15 timers fester særligt i utide også i nyere covid-19-tider, deres løgne mv.

DET VAR skam hverken hans, mutters eller mine overboers adfærd, der tiltrak mig til min nu snart forhenværende bopæl.

Næh nej. Tre år bliver det snart faktisk den dag hvor jeg for længst er væk herfra.

Det er ene og aldeles naturen, dyrene, omgivelserne med skov, sø, marker o.m.a., der tiltrak mig.

Bussen 1L til Godthåb, Svenstrup J, Nordjylland.

Jeg kalder bussen for 1 Love [kærlighed]. Særligt i og med naturen har jeg haft de smukkeste oplevelser.

Jeg har hver eneste dag når jeg har været hjemme (hvilket jeg har for det meste) taget tusinder af skridt og fotos alt i alt. Det skal jeg også lige nå mere af inden jeg flytter.

JEG KAN ikke lade være med at tænke hvorhen. Om det er omsider tiden for et endeligt afsked med livet i det nordjyske muld efter mere end et årti. Jeg kan ikke helt finde ud af det. Netop derfor jeg for et par klummer siden skrev at jeg står ved en skillevej i livet (NORDJYSKE 16.1). Jeg er dig evigt taknemlig kære ven for at give mig en plads i klumme-staben.

Uanset hvor jeg ender med at flytte hen så har jeg lovet et af mine alletiders yndlingsmennesker, debatredaktøren, Ove Nørhave, på denne avis at vedblive at skrive klummer og kronikker for denne avis.

Det er der såmænd ikke noget eller nogen, der kan lave om på.

DET HAR været noget af en rundtur og rejse at være bosiddende i det nordjyske muld i alle de år, der nu spiller en film fra dag 1 til nu i mine tanker.

Et godt virvars kaos blanding af indtryk, mennesker, følelser, steder, oplevelser, erfaringer, teaterbesøg, musik, koncerter o.m.a.

Planen var, da jeg i sin tid kom, at jeg allerhøjest skulle være her i tre år og fortsætte min uddannelse samt livet efter studiet i hovedstaden.

Det satte både et for længst forlist forhold og stress på en hel del områder pænt en stopper for. Så tog det ene år fat i det andet og voila, så nåede jeg hertil en del år efter.

JEG VIL egentlig gerne bo i udlandet. Sådan har jeg haft det i mange år, faktisk også da jeg som barn og teenager boede hjemme hos familien. Så dengang var Aalborg og Nordjylland meget uvæsentlige, og jeg havde kun været heroppe i forbindelse med et par koncerter. Jeg kendte bogstavelig talt ikke en levende sjæl da jeg dengang skulle først og fremmest pendle mellem Aarhus – Aalborg den første måned af min studietid.

SIKKE EN forandring! Jeg har gået igennem mange dybtgående forandringer igennem heroppe.

På godt og ondt. Meget af tiden kan jeg nu bekende særligt i de første fem-seks år var enormt ensomt.

Den indstilling I kære nordjyske folkefærd har haft til mig har ikke altid været helt så tilfredsstillende eller behagelige. Så helt velkommen og imødekommet er ikke nogen underdrivelse når jeg siger jeg ikke altid har følt eller været budt. Fred være med det.

JEG ER, uden at det er gået nogens næse forbi, ikke oprindeligt dansk samt ellers vokset op i Aarhus.

Der er markant meget stor forskel på adfærd og hverdag i de forskellige byer.

Der er en verden til forskel trods for, at Aarhus kun er en time væk og hele tre gange større end Aalborg.

I Aalborg kender alle hinanden . Det gør vi altså ikke hjemme i Aarhus.

JEG ER glad for, at jeg har fået lov at opleve de to byer og kommuner for at få en fin kontrast af begge. Det er i bund og grund menneskene, der skaber atmosfæren og stemningen i hver af de respektive byer og kommuner.

Selvsamme mennesker i Aalborg er såmænd herlige og med tiden internationale tilflyttere fra ind- og udland. Virkelig spændende.

Aarhus er skam også bestående af herlige mennesker, og jeg tør vædde på, at der i tidens løb også er sket en markant demografisk udvikling i Aarhus.

UNDERVEJS har jeg fået en hel del bekendte og nogle få gode venner. Blandt vennerne har der også været en del udskift. Alt fra studietid, aktivisme, frivilligt arbejde, på landet mv.

Nogen er gået og kommet ind i mit liv igen senere hen. Det er ret morsomt sådan noget.

Nogen gange skal der lidt omskiftelig miljø og livsomstændigheder til før noget kan lykkedes i venskaber. Fra tid til anden har jeg både nydt og samtidig været træt af at jeg ikke har kunne være anonym i byen.

Det er nok noget, jeg måske vil komme til at savne lidt. Det at rende ind eller i disse tider se fra afstand de mennesker, som jeg har mødt og haft en relation til heroppe i livets vej.

Hvis nogen ønsker at beholde kontakten og ses i ny og næ, tage i teatret, til koncert eller et eller andet som at besøge hinanden, er jeg såmænd også frisk på det, når den rigtige tid er til det.

VORHERRE til vejrs, hvor var det svært. Det skal lige siges at jeg har med tiden erfaret, at jeg ikke er den eneste eksil-aarhusianer, der mere eller mindre har begivet sig herop i det nordjyske på ubestemt tid. Nogen har sågar valgt helt at blive og slå sig ned med ægtefælle, villa, vovse og volvo.

I MINE efterhånden mange år i det nordjyske har jeg lært meget om mig selv og blevet via mine erfaringer og oplevelser en hel del rigere på livskontoen. På godt og mindre godt – for ikke at sige ondt. Det hele har været en stor læring. Og så har jeg fået Janteloven godt serveret fra tid til anden så det er helt fint. Alt er godt. Jeg åbner mig i stedet for nyt dette er kun godt og ikke mindst sundt for mig.

ALT I ALT er jeg glad for alle de mennesker, som jeg har mødt og fået en relation til i kortere og længere tid. Vidt forskellige mennesker med forskellige baggrunde, der har forskønnet mit liv med at være de, som de er: Alle de hyggelige stunder. Alle (både egne og fælles) oplevelser og erfaringer. Alle grine- og grædeturene. Jeg er meget taknemmelig for at kunne have været bosat heroppe i alle de år trods alt selvom det ikke altid har været helt nemt eller sjovt.

JEG VIL så takke for denne gang Nordjylland og sige vi ses på et tidspunkt dog ikke som atter tilflytter. Måske i teatret, til en koncert eller festival samt måske når jeg er ude i naturen i Godthåb engang.

Det at flytte tilbage vil jeg ikke udsætte nogen for og slet ikke mig selv for igen. Vi (Aalborg kommune og jeg) er i bund og grund vokset fra hinanden. Så at sige giver jeg hermed stafetten videre for

AALBORG HAR meget godt at byde på nytilkomne, der gerne vil bo samt leve i Nordens Paris.

Det med at det kaldes det har jeg ikke altid helt forstået. Nogen, der kan sige mig hvordan denne skal forståes?

Jeg håber, I alle har det godt i denne noget stille tid. Held og lykke med livet fremover !

Giv endelig lyd fra jer i ny og næ – mere af det, tak !

Pas på jer selv alle folk og Jeres kære. [Nordjysk dialekt] Ha’ godt og pas på derude.

Vi ses næste gang til næste klumme og eller kronik fra min side.

Lev livet med kærlighed.

Smil fra Samira.

Samira Taba – før Godthåb, nu Aarhus – er sociologisk konsulent og kulturformidler. E-mailadresse: samira.taba@outlook.com.