Denne her var meningen at skulle være trykt i avisen den 17. Juli, som min første klumme i debat sektionen På Kanten. Pga Eskimo-is debatten fik en anden pladsen så jeg fik den eksklusivt i dag. Det er stedet hvor mine tanker om stort og småt fremover hver fjerde fredag kan læses og tygges lidt over❤️

Næste gang er den 14. August !

Resten af året ser det indtil videre således ud:
11. september
9. oktober
6. november
4. december

Kontakt mig endelig med ris og ros samt andet kommentarer – bare husk at respektere vores forskelligheder samt skrive til mig i en sober tone, tak ! 🙂 God læsning ! 

På livets stationer

MANGFOLDIGHED: Længe har jeg funderet meget over livet og dets præmisser.

Jeg er kommet frem til det, jeg her vil skrive om, som alt andet skriblerier fra min side baserer sig på egne oplevelser samt refleksioner omkring disse erfaringer.

JEG SER livet som en mirakelrejse med en masse forskellige stationer, der alle har hver deres formål i livets store hele – hvis det i det hele taget har været et mirakel, og man lever eller lever videre til forskellige aldre. Alle med den samme endestation i sidste ende.

DET ER egentlig vemodigt og kedeligt at tænke på, at det eneste, som man egentlig kan være sikker på i livet, er, at man i hvert fald på et eller andet tidspunkt ikke kan besøge eller standse ved flere stationer end dem, som der er plads til, eller som man har valgt.

Med valgt mener jeg, hvorvidt man har valgt at tage sig af dage, inden det i det hele taget har været tiden til det; Gud Allah forbyde det.

I det hele taget synes jeg, at alt m.h.t. død, sygdom, krig, uretfærdigheder, isolation, sult, fattigdom, grådighed, svigt, mobning, vold mm. bare skal forbydes én gang for alle.

FOR NOGEN tid siden inden nedlukningen af Danmark sad jeg i venteværelset på det lægehus, hvor jeg er tilknyttet som patient.

Jeg havde nogle ting, som jeg skulle drøfte med en af lægerne.

Det var ved at være vejs ende af skudmåneden februar 2020. Her sad jeg midt inde på venteværelset og ventede på, at det blev min tur.

I MELLEMTIDEN sad jeg og betragtede de andre mennesker. I alle skikkelser, aldre, skavanker, stemmer, udseende mv.

Jeg sad og tænkte, at spædbarnet, der skal ind og have første vaccine, om hvordan og hvorledes denne er klar til at tage fat i livet. Medens spædbarnet fniser og vil have øjenkontakt, er det på sin mors arm og snakker noget højt og indbydende (for os andre) ind i den samtale, som hun har med hendes veninde om hendes kone.

Den ældre herre, der snakkede lidt højt i sin mobiltelefon, fordi han da lige skulle fortælle om, at han vist nok havde taget Plus-tur med NT for at nå herud i god tid.

DER ER mange andre mennesker i venteværelset i dag, såsom de par, der snakkede sammen ganske stille og roligt, samt alle os andre, der bare sad og kukkelurede. Enten på hinanden dog mest på vores mobilskærme eller de forskellige opslag med bl.a. coronavirus på væggene samt den skærm, der fungerer som infoskærm omkring selve praksissen.

Radioen var som sædvanlig også tændt på Danmarks Radio P4, så vi alle samtidig lige kunne høre med på Lotte og Knuds hyggelige program, mens vi hver især ventede.

MANGFOLDIGHED er en sjov størrelse. Særligt livets mangfoldighed i alle dets variationer og måder at være i live på, eksistere på.

Mangfoldighed er som alt andet i sociologien en bred størrelse. Det handler først og fremmest om forskelle i sociale kategorier såsom race, etnicitet, religion, køn, seksualitet, socioøkonomisk status, nationalitet og statsborgerskab, forældre status, kropsstørrelse, evne, alder og erfaringer.

VI KAN ikke komme udenom (uden at forarge nogle som helst), at Danmark er både et multikulturelt samfund, der er bygget op af små parallelsamfund. Om nogle pessimistiske politikere og andre ikke vil hverken se eller erkende, at parallelsamfundene eksisterer ved siden af flertallets samfund og har andre religiøse, sociale eller kulturelle normer.

Jeg glemmer aldrig, da statsministerkandidaterne i 2015 (Helle Thorning og Lars Løkke) blev adspurgt i ”DR Direkte”, om Danmark er et multikulturelt samfund: Såvidt ingen kan huske det eller ikke ved det, lød svarene sålededes: ”Er Danmark et multikulturelt samfund?”

Helle Thorning-Schmidt: ”Nej, det er vi ikke”

Lars Løkke Rasmussen: ”Nej, men vi er i fare for at blive det, hvis vi ikke tager os sammen”.

SAGT på godt dansk er begge deres svar fuldstændig hul i hovedet!

Desværre er de ikke de eneste, som har det på den måde. Jeg vil så som første generations flygtning give mit besyv endnu mere med. Personligt mener jeg ikke at et multikulturelt samfund er til fare for Danmark.

Mangfoldighed er en force, tildels desværre nærmere sørgeligt nok en sjælden ressource for samfundet. Det at inkludere folk med forskellige baggrunde, kulturer og holdninger i fællesskabet vil blot medføre at give en bedre forståelse for hinanden og et mere nuanceret billede af virkeligheden. Af verden.

DET AT møde hinanden med forskellige livssyn og holdninger er kun gavnligt og nødvendigt. På den måde opstår der nye og kreative idéer og løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Mangfoldighed er for mig en grundlæggende værdi for at kunne leve i et samfund med så mange forskellige lag og livsførelser. Danmark er kulturelt mangfoldigt. For elementerne indenfor sprog, overbevisninger, normer og værdier mv. er alle hvad sociologien ser på som samfund for at forklare de måder mennesker lever for at forklare kulturforskelle.

SÅ ER det, jeg bliver nødt til at spørge eller nærmere bekendtgøre alt det bavl omkring integration og mine egne kedelige oplevelser med dem.

Det er vel ikke gået nogens næse forbi, at jeg har været bosat i det her land i – nogle tilfælde – alt for mange år. Jeg har førhen i min kronik (10.6. 2019), ”Min sjæl slår knuder”, beskrevet stort og bredt hvordan det er at være integreret i samfundet dog på ingen måder socialt inkluderet. Det at være så åbenhjertig med et håb, et ønske, en bøn om at blive taget seriøst i samfundet er aldeles sårende når ikke en eneste har lyst til at give en hånd med for at jeg også kan lykkes på baggrund af alle mine handlinger, erfaringer, oplevelser, uddannelser, holdninger, tanker mv.

Hvad så nu, hvad skal jeg efterhånden gøre mere, og hvor skal jeg gå hen?